Trop

Om afdelingen

Aldersgruppe: 
12 - 16 år
Mødedag/tid: 
Vinter: Mandag 1830-2100 Sejsæson: Mandag 1615-1930
Ledere: 
Lise Halmø Jønsson
Frederik von Scholten
Wayfarerjoller

Trop

Troppen er for de 12-16-årige spejdere. Troppen har 6 Wayfarerjoller. Wayfarerjollerne er ca. 5 meter lange, sødygtige joller, som er nemme at sejle i. Wayfarerjollerne er mere udfordrende og spændende at sejle i end Optismistjoller og giver også mulighed for at sejle på længere ture. I troppen er der om sommeren fokus på sejlads herunder godt sømandskab og sikker sejlads i alt slags vejr. 

Vi tager rigtig gerne flere ind i troppen, så hvis det lyder som noget for dig, er du velkommen til at prøve det af og komme til vores mandagsmøder eller sejladser - se hvornår vi har møder i kalenderen og kontakt en af tropslederne.

Spørgsmål besvares på facebook 

 

Fra baadmagasinet.dk

Af  Jakob Johannsen

Da jeg var dreng, og Wayfarer-jollen var ny, syntes mine sejlkammerater og jeg, at det var en værre mormor-krydser, som ud over mormødre højst kunne ophidse søspejdere. Det var da også søspejderne, der først fik øjnene op for den engelske sejler og konstruktør Ian Proctors Wayfarer og dens kvaliteter, da den kom frem for 50 år siden.
Måske derfor gik der mange år, hvor de fleste potentielle Wayfarer-sejlere gik rundt med et helt forkert image af den kloge, lille, engelske båd. Måske var det, da nogle vistnok engelske sejlere i 1998 sejlede en Wayfarer til Færøerne, at bådens image ændrede sig lidt hos danske sejlere. ”Sødygtig må den jo være, siden den kan sejle i Nordatlanten”.
Heldigvis var der en lille, men voksende skare ”frelste”, som stædigt holdt fast ved den efterhånden ældre jolle. Og så var der pludselig et par elitesejlere, som, efter de havde fået familier, stillede op med koner og børn i Wayfarer-klassen. Hvad var nu det for noget rod, at OL-sejlere begyndte at sejle mormor-joller, når de ikke engang havde alderen til at blive bedstefædre – var der noget, jeg havde misforstået?


Jollens mange muligheder
Det var der heldigvis. Da Hellerup Sejlklub i august holdt Internationalt Wayfarer-stævne, deltog 48 både fra hele Nordeuropa. Og selvom der er en del unge sejlere med, er gennemsnitsalderen tæt på de 50 år i feltet. Men niveauet er højt, og de tidligere og nuværende OL-sejlerne, skal stå tidligt op, hvis de skal placere sig mellem de første 10.
Men kapsejlads er blot en lille bid af den sejlsportsmæssige palet, som Wayfarer-jollen kan hente sine mange farver fra. Der er omkring 900 Wayfarer-joller i Danmark, og masser af dem lever en spændende tilværelse som turbåde, der med et bomtelt, eller et rigtigt landtelt, et par luftmadrasser og en primus, giver deres ejere nogle lange, spændende ture til farvande i Danmark, hvor kølbåde har svært ved at komme (se nr. 8, 2007 om sommertur i Wayfarer).
Det er også en fremragende skolebåd, fordi den er meget stabil og gerne tilgiver små fejl i betjeningen. Og det er frem for alt en båd, hvor en voksen sejler kan undervise børn eller andre voksne i sejlsportens ædle kunst. Det lyder banalt, men det er faktisk meget få velsejlende joller, hvor der er plads til både en voksen og et par elever.

Billig i havnepenge
Og så behøver man ikke en dyr plads i havnebassinet, men kan nøjes med en billig plads på land, hvor de 167 kg lader sig trække op af to mand og en jollevogn. Til gengæld kan den trailes efter selv en lille personbil, hvis man tager udenbys til kapsejladser eller får lyst til at jolle-cruise i andre af Europas farvande.
Eller man kan bruge den som strandjolle til både sejlsport, badning og fiskeri, for den egner sig udmærket tll at have to-fire hestekræfter på agterspejlet.
Alle Wayfarer i verden har samme skrog og sejlplan. De er alle bygget på det samme værft i England, som har Proctors gamle licens, men båden fås i et utal af variationer. Man kan f.eks. få en Wayfarer bygget i træ (plywood med mahogni-overflade), og man kan få den i glasfiber med trædæk eller i 100 % glasfiber.
Udstyrsmæssigt kan man få Wayfarer lige fra en totalt hightech racing-version med spilertragt og et utal af trimningsmuligheder over mellemvarerne til en cruising-version med vandtæt stuveplads, cockpittelt med vinduer og rebesystem til storsejlet.

Udflugt med børnene
For at leve op til min Rasmus-modsat-værdighed valgte jeg at prøvesejle super-racing-versionen, men med mine tvillinger på otte år – Aida og Adam.
Hun var solgt, så snart vi havde pakket den ud af presenningen, fordi den var choking pink, han var lidt mere betænkelig. Med tre hjul på traileren kunne vi tre nemt rulle båden ned af beddingen og ud i vandet.
På med roret, der kan løftes på lavt vand, og ned med svingsværdet. Børnene hoppede om bord, næsten uden båden rørte sig, men selv mine over 100 kg fik ikke båden til at vippe ret meget. Hjem i sejlene og ud af havnen.
Som billederne viser, var det en af de få sommer-dage med mellemluft og masser af sol. Vi kunne alle sidde ned i cockpittet på krydset. Hvis jeg sad på luv skandæk uden at hænge, kunne børnene sidde, hvor de ville, uden at bådens balance tog skade.
Én ad gangen kom de op og sidde på kanten foran far og kunne styre båden med den ekstralange rorpindsforlænger under fars kyndige vejledning. En perfekt maritim undervisningssituation, hvor de begge (efter tur) blev helt gode til at sejle bidevind efter ticklers og gå over stag. I en Wayfarer lader det sig gøre helt udramatisk, hvilket jo også er en del af pædagogikken. Men i modsætning til de fleste familiebåde med køl, så havde børnene i Wayfarer-jollen en helt anden føling med båden, og hver gang de gjorde noget forkert eller rigtigt, straffede eller præmierede båden dem blidt, men kontant.
Jeg selv havde en god fornemmelse med båd, vind og vand, de alt for få gange jeg fik lov at styre. Båden gik god fart og højde, og vi sejlede lige så stærkt eller stærkere end de store turbåde med køle, som vi mødte.
Trods lidt betænkelighed satte vi spileren, som kom ”gnidningsløst” op af tragten, efter jeg først havde fundet ud af hvilke tovender, der skulle hales og slækkes i. Og selvom vinden var løjet, så fik vi båden til at plane lidt på skæring for spiler uden nogen som helst dramatik. En meget stabil og børnevenlig båd!
”Sådan én skal vi have far,” sagde børnene på vej ind mod havnen. ”Og der er fin plads til, at mor og lillebror også kan være med.” Og de har ret. Selvom der på kapsejlads kun må være tre om bord, så kunne mor og lillebror godt have været med på denne tur – især fordi vejret var så godt. I hård luft havde det måske ikke være så morsomt, selvom det sikkerhedsmæssigt godt kunne have ladet sig gøre.

 

Længde/bredde: 4,82/1,85 m
Dybgang uden/med sænkekøl: 0,20/1,17 m
Vægt: 167 kg
Storsejl: 8,83 kvm
Genua/fok: 4,27/2,78 kvm
Spiler: 13,5 kvm
Klasse-organisation: www.wayfarer.dk

 

Artikel hentet fra http://www.baadmagasinet.dk/sejlbadstest/nyheder/18123-wayfarer-50-arig-...