Vores Logo   Sommerferieaktiviteter

  

Uge 28 2008, Klubhus Syd, Vedbæk Havn


  Hele Sommerferieaktivitetsholdet vel ankommet i Nivå
Et af Sommerferieaktivitetsholdene (undtagen leder David, som tager billedet :-) sidste år vel ankommet i Nivå.
"Vikingerne" Vedbæk Søspejdere tilbyder i samarbejde med Søllerød Kommune sommerferieaktiviteten "sejlads og spejdersport" for børn og unge fra 3. til 9. klasse.

Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10 - ca. 14 sejler vi fra Vedbæk Havn i Optimist- og Wayfarerjoller. Fra torsdag morgen kl. 10 til fredag eftermiddag kl. ca. 15 er der en overnatningstur, hvor vi sejler til normalt enten Nivå eller Kyrchbakken på Hven, laver mad på bål, hygger os og sover i telt.

På turen og i hvert fald en af de andre dage sejler vi i Wayfarerjoller. Wayfarerjoller er ca. 5 m lange, sødygtige joller, som er nemme og spændende at sejle. Der er plads til 6 personer, og mulighed for at have bagage med. Der er en erfaren bådfører med i hver båd.

Vedrørende sejladsen mandag-onsdag, vil vi bede forældrene sørge for at børnene har varmt tøj, regntøj + gummistøvler, skiftetøj og badetøj med. Tøj m.v. kan efterlades i klubhuset, helst i en taske/bærepose med navn på (og gerne med navn i tøjet). Det kan også være rart for ungerne at have madpakke og evt. drikkevarer med samt lidt lommepenge i tilfælde af at vi sejler til f.eks. Rungsted for at købe is.

Man kan låne redningsvest, hvis man ikke selv har en (kun "rigtig" redningsvest med krave er ok, ikke svømmevest og lignende).


En Wayfarerjolle.
 

Betingelser:

Du skal kunne svømme 200 m. (tilmelding med hjemmets underskrift betragtes som attest), være fyldt 9 år og gå i skole i Søllerød Kommune.
(Er du udenfor Søllerød Kommune, kan du tryk her for at blive kontaktet af en leder for et par uforpligtene prøvesejladser)

Huskeliste:


80 kr. for overnatningsturen (til mad, havnepenge m.v.) betales onsdag morgen ved aktiviteten.


Pakkeliste til overnatningsturen

Har du nogle spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Jeppe Fock 6062 8668
Tlf. til spejderhytten er 4566 1264

Vi ses! :-)


Vores forside   Vikingernes forside     Billedgalleri   Billedgalleri    

 
Web-side redaktør: Nicolas Padfield e-mail:
nicolas@padfield.dk